Det tager åbenbart kun lige knap 8 år at blive så selvfed, man glemmer, hvor man kommer fra

Jeg kan huske, da Radio 24syv var helt ny. Hold nu fast en omgang skrammel. Der var nye uprøvede værter, der keglede rundt i afviklingen. Der var venner til venner af parnasset i København, der blev inviteret ind, fordi de jo var en del af klubben, og der var så mange millioner, der skulle fordeles, for det var jo skægt at lave radio og blive kendt på en ny ret fed måde. De fik meget kritik. Personligt var jeg meget enig – jeg syntes, det var det vildeste lort. Amatøragtigt, nybegynderpræget og alt, alt for meget navlepilleri.

Fra radioen og fra vennerne i kultur-eliten forsvarede de sig med, at man skulle give dem tid. Al begyndelse er svær. Det krævede lidt tilvænning, så ville værterne blive bedre, programmerne finde deres form, og alle lære at elske den nye radio.

Og i min verdens-boble lyder det da godt nok, som om missionen lykkedes. Mange begræder lukningen af radioen. Det er “censur”. “Skandaløst”. “Provinsielt” og meget, meget andet. Nuvel. Jeg har løbende i radioens levetid forsøgt mig som lytter. Ofte har folk anbefalet mig det ene eller det andet program. Og jeg må indrømme – over en bred kam: Det falder ikke i min smag. Dét af det, jeg kan holde ud, er radio, der alligevel minder om det, jeg hører på P1. Resten irriterer mig grænseløst, fordi jeg finder det så ulideligt selvretfærdigt og selvsmagende. Subjektivt og over en bred kam forstås.

Hvad der til gengæld virkelig undrer mig nu, er den måde, radioen selv og mange af kernelytterne reagerer på. Radio Loud er noget lort. Amatøragtigt. Ufærdigt. Buddet var uigennemtænkt. Målgruppen er elendig. De dækker kun 80% af Danmark (hvor meget dækkede 24syv i begyndelsen?). Alle de forbehold, som vi alle blev bedt om at møde 24syv med. Al den overbærenhed, de dengang efterspurgte. Hvor er den i forhold til den nye radio?

“Ej men Michael, har du ikke hørt Kirsten Birgit osv?” Jo. Alt for mange gange. Irriterende. Forudsigeligt. Kedeligt. Trættende. Alle gange, jeg har forsøgt at høre det. Så når tilhængerne af radioen er helt oppe i skyerne over det justitsmord, radioen er udsat for, så glemmer de måske, at der trods alt også er nogen, der ikke er vilde med den form for radio. Den form, som de tilsyneladende selv definerer som den “rigtige taleradio”. Som mange gjorde med P1 før 24syv. Og som nogen måske vil gøre med Loud uagtet, hvor indebrændte, sammenbidte og bitre 24syv-tilhængerne er netop nu.

Det er synd for de mennesker, der skal finde nyt job; bevares, men jeg græder tørre tårer over eksperimentet. For mig fandt de aldrig en formel, jeg kunne holde ud.



Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.