Jamen jøsses for en forestilling

Ej, ej, ej, det var ikke lige, hvad jeg håbede på. Efter den flotte indsats mod FCM sidste weekend skal jeg ærligt indrømme, jeg havde sat næsen op efter mindst det ene og allerhelst selvfølgelig alle tre point ude mod Esbjerg. Men 0-1 på Blue Water mod et på dagen ganske fint spillende Esbjerg-mandskab må altså ikke få folket til at råbe om, at Troels Bech skal skiftes. Kig nu på materialet venner. Materialet.

Med min begrænsede erfaring har jeg godt nok ikke meget andet end min sunde fornuft at forholde mig til, men den plejer så altså også at være pålidelig. Hvis jeg var Superliga-træner, ville jeg se masser af muligheder og potentiale i OB-truppen. Men jeg ville under ingen omstændigheder se et stabilt præsterende top 4-hold. Der er simpelthen for mange blind spots på holdet. Jeg løber det lige igennem fra en ende af – og her vurderer jeg potentiale, mens jeg i sidste uge vurderede præstationen i præcis kampen mod FCM!

Mads Toppel gør det fremragende i dag, men han er, når sandheden skal frem, ikke en top-Superligamålmand. Han er en overgangskeeper, og hvis Jesper C. havde spillet op til tidligere tiders niveau, havde Toppel ikke været i nærheden af spilletid. Toppel præsterer flot i perioder, men han er jo ikke en Stephan Andersen, Johan Wiland eller for den sags skyld Steffen Rasmussen.

I forsvaret er AMC den bærende kraft, og han har rigeligt at gøre med at bære enten KL eller Høegh ved siden af sig – ekstra arbejde med den stadig lidt akavede Diarra på venstre backen, mens Espen Ruud, når han kaster sig ud i sine offensive raids, også kræver lidt ekstra opmærksomhed fra forsvars-generalen. Kan KL og Høegh på sigt overtage de to centrale pladser? Ja, det tror jeg. Og Ruud er også stærk nok på højre backen, men der er brug for en skarpere venstre back med større offensive kvaliteter end Diarra. Er det et forsvar, der for alvor kan bære OB mod toppen med en sikker sidste og bagerste bastion? Nej. Det mener jeg ikke. Spiller de mange kampe sammen, bliver de selvfølgelig bedre sammenspillede. Får de en god periode, får de mere selvtillid, men niveauet samlet set er ikke til at kræve topniveau i Superligaen.

Midtbanen er set mand for mand god. Rigtig god, som Carsten Werge ville sige. Ari Skulason fighter på den bagerste midtbane. Spelmann styrter rundt og ligner mere og mere Mikkel Thygesen, dengang Thygesen var god. Jeg kan godt lide Spelmann. Falk og E Larsen på kanterne er kæmpe talenter. Når det flyder, er der ikke mange forsvar i ligaen, der kan stå mod. Men balancen på sådan en 4-kæde er jeg ikke begejstret for. Jeg forventer ikke – det vil ikke være fair – at Falk/Larsen bærer holdet i modgang. De kan løfte i medgang, og Larsens reaktion i efteråret efter Brøndby-farcen viser, at han har en stærk psyke. De er gode, men de er ikke klar til at være bærende kræfter. Tænk det sådan her: De er typemæssigt mere Ronaldo/Messi, end de er Xabi Alonso, Busquets. Når så Spelmann også er offensivt orienteret – og det er dejligt med dybdeløb fra midten – så lægger det også et stort pres på Skulason med de defensive opgaver. Det lidt skrøbelige forsvar har måske mere brug for to defensive arbejdere foran til at hjælpe, men hvordan skal spillet så overhovedet komme frem? Skal det så være lange bolde efter de to vævre kanter og frontløberne? Kan man spille fodbold sådan, hvis man ikke er Stoke?

Det er interessant, hvordan Troels Bech arbejder med balancen, men for mig at se har han flere fodboldspillere end arbejdsmænd. Og der er brug for begge dele, men der er også et faremoment i, at de elegante typer – Schoop for eksempel – måske ikke er solide eller gennemslagskraftige nok. Endnu. til alene at stå for det offensive fra den centrale midte. Problem? Udfordring i hvert fald.

I front var Bodul og Skoubo valgt. Opstillingen har heddet 4-4-2 i forårets kampe, hvor jeg egentlig ser truppen passe bedre til 4-2-3-1 (når Bashkim også er klar, må det være optimalt med de tre unge rappe driblere som offensivt våben, og så skal Spelmann have klarere definerede defensive opgaver sammen med enten Skulason eller O’ Brien (så kan Skulason måske bruges på venstre backen?)) Bodul og Skoubo minder, så vidt jeg kan se fra sofaen lidt for meget om hinanden. Holdende, begavede, intuitive angribere. Ingen af dem har specielt meget hurtighed, men på skærmen ser det ud, som om Skoubo forvalter sin rolle bedst: Evigt arbejdende, værdifuld i hovedspillet – også defensivt – og hele tiden bydende sig til som station. Jeg kan ikke se, Bodul gør det samme. Han gjorde ikke nogen god figur i dag. Det kan jeg ikke huske, hvornår han har gjort. Jeg forstår ikke, hvorfor han starter på bekostning af Mos. Men jeg synes, det er indlysende, at Skoubo, Bodul, Mos og reserven Jeppe Hansen ikke udgør en kvartet, der sparker medaljer til Ådalen. Det er de ikke farlige nok til – vil vi vente længe nok, kan det godt være, Mos udvikler sig til at blive en 10 mål pr sæson-angriber. Men det kan også være, han aldrig gør det.

Summasummarum er altså, at truppen, sammensætningen og niveauet ikke umiddelbart er til at være skuffet over at tabe ude til Esbjerg. Taber vi hjemme til Viborg, er det skuffende. Men ude mod Esbjerg? Nix. Det kan vi ikke tillade os med den nuværende trup – men derfor kan vi godt stræbe efter det.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret.

This site uses Akismet to reduce spam. Learn how your comment data is processed.