Jeg – en maratonløber 1

Jeg - en maratonløber
4 timer. 34 minutter. Og 23 sekunder. Det føltes som meget, meget længere. Og det har allerede nu gjort ondt i meget, meget, meget længere tid. Og samtidig er det ualmindeligt dejligt, tilfredsstillende og vidunderligt. Jeg er nu en maratonløber. Helt officielt. Det her er et meget, meget langt indlæg. Der er helt sikkert bøvl ...

Vi bruger egentlig “bramfuld” for lidt

Vi bruger egentlig
Jeg er ret tosset med sproget. Eller faktisk med sprog, men primært det danske sprog, som altså for mig er sproget. Mit sprog. Derfor kan jeg godt lide sprækkerne i sproget. Dér, hvor det ligesom ikke giver mening. “Han er en bramfri mand”, er vi nogen, der kan finde på at sige. Men jeg kan ...

Mig og Maraton

Det er søndag morgen. 18. maj. 2014. Klokken er 9:26. Det kildrer i maven. Jeg skal tisse. Men det kan ikke passe. Det er bare nerver. Gode nerver. Jeg kigger mig rundt. Vi er 12-13-14.000 mennesker. Måske. Mange i hvert fald. Vi venter på starten på Københavns marathon. Jeg har trænet relativt målrettet siden nytår. ...

3 ænder i Munke Mose lørdag nat

Det var en lille historie, men – måske fordi jeg var fyldt med velsmagende øl – den gjorde stort indtryk på mig. Jeg havde fået en godnat-øl med min lifelong buddy, Tommy, og nu var jeg på vej hjem gennem Munke Mose. Over stien foran mig vraltede en andrik i høj fart til fods målrettet ...

Tænk at hun tør

Tænk at hun tør
Jeg er alene hjemme. Græsenke som det hedder. Chefstrategen er draget til New York for at dygtiggøre sig – og vel også for lige at klemme de sidste dråber ud af sine kreditkort. Markedet herhjemme bød formentlig ikke på fristende muligheder, så intet mindre end NY kan gøre det … Ej, jeg håber virkelig, du ...

Jamen jøsses for en forestilling

Ej, ej, ej, det var ikke lige, hvad jeg håbede på. Efter den flotte indsats mod FCM sidste weekend skal jeg ærligt indrømme, jeg havde sat næsen op efter mindst det ene og allerhelst selvfølgelig alle tre point ude mod Esbjerg. Men 0-1 på Blue Water mod et på dagen ganske fint spillende Esbjerg-mandskab må ...

En sejr i Richards ånd

Jeg ved ikke, hvad jeg havde forventet. Et fyldt stadion. En elektrisk stemning. Spillere med tårer i øjnene og sammenbidte tænder under det ene minuts klapsalve. Det virkede så … professionelt. Afstemt. Fokuseret. Og det var først, da kampen var i gang, at det gik op for mig, at lige præcis dét var helt i ...