Ufærdige Tanker

Danmark endte som nummer 2 i pulje B. Efter en vanvidskamp mod Finland, hvor Christian Eriksen kollapsede, og tårerne væltede ud. Med følelserne uden på tøjet spillede danskerne færdige og tabte. Siden var en enorm energi-udladning mod Belgien næsten nok til at banke verdens bedste fodboldhold, men det endte med nederlag nummer to, og så havde Danmark ryggen mod muren, da de her til aften mødte Rusland i Parken i København.

Danmark var tvunget til at vinde. For bare at holde liv i håbet om måske at snige sig med videre som en af de fire bedste 3’ere – eller måske med sejr over Rusland og hjælp fra Belgien, der sideløbende spillede mod Finland, at erobre gruppens andenplads. Det virkede dog alligevel en kende optimistisk.

Danmark åbnede kampen lige så tøvende som den første kamp mod Finland. Russerne havde de bedste muligheder i kampens første 40 minutter, men så plantede Mikkel Damsgaard indersiden til bolden og bragede den op i trekanten hos den urutinerede russiske keeper Safonov til 1-0. Danmark gik til pause med fornyet optimisme, selv om Finland stadig holdt fast i 0-0 mod Belgien. Gruppestillingen ved pausen så sådan her ud:
1 Belgien 5:1 7p
2 Finland 1:1 4p
3 Danmark 2:3 3p
4 Rusland 1:4 3p

Det betød blandt andet, at Rusland var tvunget til at forcere i anden halvleg. De skulle bruge en udligning, og hvis de fik sådan én, ville de snuppe gruppens andenplads. Så de kom med fornyet mod ud til anden halvleg og pressede danskerne tilbage. Men et kvarter inde i anden halvleg lavede russernes Zobnin så en kæmpe bøf og lagde bolden tilbage mod eget mål uden at have øje for, at Yussuf Poulsen luskede rundt, og Yussuf nappede bolden for næsen af Safonov og bragte Danmark på 2-0. Humøret steg en anelse, og et par minutter senere steg jubelen så i Parken, da meldingen fra Sankt Petersborg lød, at Belgien havde bragt sig foran. Dermed var Danmark på puljens andenplads.

Men bare fem minutter senere fik Rusland et lidt tyndt straffespark, og samtidig kom meldingen, at det belgiske mål var annulleret. Dzyuba scorede på straffesparket, og dermed manglede russerne bare endnu et mål, så ville de generobre andenpladsen og sende Danmark ned på gruppens sidsteplads. Alt var igen i spil. Og nerverne sad uden på tøjet.

Men Danmark rejste sig fremragende, og da der manglede et kvarter kom endnu en melding fra Sankt Petersborg, at Belgien var foran. Igen. Turde man tro på det? Eller ville det glade budskab forsvinde ud af hænderne på danskerne igen? Det rød-hvide mandskab gjorde det eneste rigtige og øgede trykket og på bare tre minutter fra 79. – 82. minut nettede Danmark yderligere to gange og førte dermed 4-1. Det belgiske 1-0-mål stod stadig, og med knap 10 minutter tilbage i Sankt Petersborg scorede Romelu Lukaku symbolsk til 2-0. Den store angriber, som er holdkammerat med Christian Eriksen i Inter, har vist stort hjerte og megen empati med det danske mandskab og hans ven, Christian. Så det var fint, at det var Lukaku, der scorede til 2-0. Og dermed sikrede danskerne sig puljens andenplads og en billet til ottendedelsfinalerne i Amsterdam mod Wales. Det er ikke nogen ringe modstander.

Slutstillingen i gruppe B endte med:
1 Belgien 3-0-0 7:1 9p
2 Danmark 1-1-1 5:4 4p
3 Rusland 1-0-2 2:7 3p
4 Finland 1-0-2 1:3 3p

Finnerne slutter sidst ved deres første slutrunde, men det er kun på grund af indbyrdes opgør mod russerne, og Finland har stor ære af deres deltagelse. De har ikke niveauet til at byde op til totalfodbold, men de kæmpede med alt, hvad de havde af sauna, sisu og mange søer. Tak for indsatsen.

Gruppe Cs afslutning så på forhånd gabende kedsommelig ud. Nordmakedonien var færdige med nul point efter de første to kampe. Nederlandene havde vundet puljen med to sejre. Og Ukraine og Østrig med hver en sejr og et nederlag kunne med uafgjort mod hinanden spille begge hold på fire point og dermed ganske sandsynligt i ottendedelsfinalerne.

Først og fremmest; Nederlandene vandt overbevisende med 3-0 på scoringer af Depay og 2x Wijnaldum. De stillede i tæt på stærkeste og sluttede dermed puljen med maksimumpoint. Nordmakedonien var på forhånd som lavest rangerende deltager regnet for slutrundens ringeste hold. Og det var de vel også. Scoringer mod både Ukraine og Østrig er vel en lille succes for Nordmakedonien og mod Nederlandene mødte de så et hold fra øverste hylde, og det var for meget for dem. Farvel og tak til Nordmakedonien – we’ll meet again.

Østrig var til gengæld ikke det fjerneste interesserede i at lave et nyt ‘1982’, hvor de enedes med Vesttyskland om en “Nichtsangriffspakt”, da de mødte hinanden i sidste kamp i gruppen. Sejr til Tyskland på et eller to mål, ville sende begge hold videre på bekostning af Algeriet, der spillede deres sidste gruppekamp dagen i forvejen. Hovedstødsmonsteret Horst Hrubesch headede 1-0-målet ind i kampens 10. minut, og derfra spadserede de to hold fredeligt rundt i 80 minutter, og så var begge mandskaber videre.

Det havde østrigerne lovet ikke ville gentage sig, men altså … hvorfor skulle det egentlig ikke det? Det gjorde det i hvert fald ikke, for Østrig spillede en flot kamp og angreb, angreb og angreb. I kampens 20. minut fik Christoph Baumgartner kastet sig frem til en bold i feltet og stødte med bunden af sin støvle bolden i nettet bag den ukrainske keeper Buschchan. Og det overrumplede tydeligvis ukrainerne.

Resten af første halvleg brugte de på at finde fodfæste, men et evigt arbejdende Østrig tillod aldrig rigtig Ukraine at komme tilbage i kampen. Anden halvleg var meget samme billede, og selv om ukrainerne forsøgte, blev det ikke til andet end forsøgene, og så kunne Østrig med 1-0 sikre en plads i ottendedelsfinalerne, hvor de skal til London og Wembley og møde Italien. Ikke nogen let opgave. Hollands ottendedelsfinale bliver spillet i Budapest, hvor de møder en 3’er fra enten gruppe D, E eller F.

Gruppe A blev spillet færdig mandag aften, og Italien vandt også deres tredje kamp i turneringen og endnu engang uden at lukke mål ind. Det blev til 1-0-sejr over Wales, og selv om waliserne vil ærgre sig over et rødt kort undervejs, er de sikkert godt tilfredse med, at de fastholder gruppens 2. plads.

Jeg lavede klokken 17.49 – altså før kampstart – mit bud på puljens slutstilling, og det var ikke helt skævt:

Og den reelle slutstilling blev:

1 Italien 3-0-0 7:0 9p
2 Wales 1-1-1 3:2 4p
3 Schweiz 1-1-1 4:5 4p
4 Tyrkiet 0-0-3 1:8 0p

Så jeg havde 3-1 til Schweiz lige på kornet, men jeg havde forventet, at Italien ville vinde 2-0 over Wales. Nå, men det betyder altså, at Italien og Wales er videre til ottendedelsfinalerne, mens Schweiz trods negativ målscore kan være optimister om videre deltagelse, da de nåede op på 4 point.

Hurra for endnu en stærk italiensk indsats. Italien møder i ottendedelsfinalerne nummer 2 fra gruppe C på Wembley i London, og det ser ud til at blive Ukraine, men ukrainerne skal undgå nederlag i deres sidste kamp, som er en direkte kamp om 2. pladsen mod Østrig.

Wales skal møde nummer 2 fra gruppe B, Danmarks gruppe, og det håber vi jo stadig kan ende med at blive Danmark, men lige nu ligger det altså til Rusland. Nu ser vi. Kampen skal i hvert fald spilles i Amsterdam.

Schweiz kan nu håbe de kommende dage på, at de fire point er nok til at komme videre, og Tyrkiet, som sluttede sidst i gruppen, kan rejse hjem for at skamme sig over en elendig slutrunde.

Spanien spillede også deres anden kamp ved slutrunden uafgjort. De mødte Polen, og det endte 1-1, og med to point for to kampe er de nu under enormt pres før deres sidste kamp i puljen. De skal bruge en sejr mod Slovakiet, med mindre de vil satse hele butikken på at blive en af de fire bedste 3’ere med tre uafgjorte kampe. Det tvivler jeg på, de vil. Og de kan måske læne sig op af, at Slovakiet regnes for puljens ringeste hold, men sig det til polakkerne, der tabte deres åbningskamp mod netop Slovakiet.

Det ene point betyder også, at Polen lever endnu, og for at holde sig relevante i turneringen skal de bare slå Sverige i sidste runde. Men det kan vise sig vanskeligt, for svenskerne har stadig ikke lukket mål ind efter deres første to kampe.

Spaniens mål blev sat ind af Alvaro Morata i en situation, der umiddelbart så offside ud, men VAR-rummet i Nyon sagde god for målet, og så var Spanien på 1-0 allerede efter 25 minutter. Der var tilløb til flere muligheder, men som mod Sverige kneb det for spanierne at blive farlige for alvor ud over scoringen. I anden halvleg kom Polen bedre med, og Robert Lewandowski – selvfølgelig – udlignede knap 10 minutter efter pausen. Og så var der for alvor noget at slås for fra polsk side.

Bare fire minutter efter udligningen fik Spanien en god mulighed for at bringe sig i front igen, da der blev dømt straffespark, og Gerard Moreno fra Villarreal skulle sparke. Han satte bolden knaldhårdt til højre for målmand Szczesny, men den prellede af mod stolpen og sprang lige ud til Alvaro Morata, der nok var kommet lidt tidligt i feltet og mødte bolden før nogen anden. Kraften i straffesparket var så stor, at Morata ikke kunne dirigere bolden, som røg forbi mål. Dermed stadig 1-1 og endnu et boost til den polske kampgejst.

Gejsten og gnisten holdt kampen ud, og dermed er puljen helt, helt åben før sidste spilledag, da Sverige på 1. pladsen har 4 point, og de møder Polen, som er på 4. pladsen med 1 point. Og ved sejr til polakkerne overhaler de dermed Sverige. Men mere om alle de her beregninger i morgen, før det går løs med tredje runde af gruppespillet.

Tyskland skulle have revanche for nederlaget til Frankrig i åbningskampen, men Portugal kom med en 3-0-sejr over Ungarn i deres første kamp, og de havde ikke tænkt sig at lægge sig. Selv om tyskerne kom bedst fra start, og Robin Goosens havde bolden i nettet i kampens åbning, men det blev annulleret, så var det Portugal, der med et fremragende omstillingsmål bragte sig foran 1-0 på scoring af Cristiano Ronaldo, der for første gang i en landskamp fik scoret på Neuer i det tyske mål.

Det satte dog bare mere fut under kedlerne for tyskerne, som to gange i første halvlegs sidste 10 minutter fik presset portugiserne til at score hele to selvmål. Dermed førte tyskerne ved pausen, og vi skulle bare seks minutter ind i anden halvleg, før Kai Haverts (KH7, som den tyske kommentator fik døbt ham) stod for tyskernes første egen scoring ved slutrunden, da han satte sidste fod på et helt forrygende flot angreb og dermed 3-1 til tyskerne. Da vi rundede en time, smed højrebacken Kimmich et fremragende indlæg i knolden på venstreback Robin Goosens, der havde listet sig ind i det lille felt, hvor han med et imponerende hop fik headet målet til 4-1 i nettet. Det lignede efterhånden en lille ydmygelse af de forsvarende europamestre, men Portugal fik samlet sig sammen og sat en fornuftig afslutning på kampen sammen.

Bare 7 minutter efter 4-1-målet reducerede portugiserne efter et frispark i venstre side, som indskiftede Moutinho sendte over mod bagerste stolpe, hvor tyskerne var besynderligt passive, og Ronaldo kunne støde bolden over Neuer og over mod bagerste stolpe, hvor en modig Diogo Jota sparkede bolden det sidste stykke i nettet. Det er ikke sikkert, han er populær hos Ronaldo, når han sådan snupper et mål for næsen af legenden.

Men det blev altså 4-2, og med næsten 25 minutter tilbage kastede Portugal sig ud i en offensiv satsning som i perioder gav dem et optisk overtag, og der var optræk til flere muligheder, som for alvor kunne have sat damp på afslutningen af opgøret. Hverken den tyske midtbane eller forsvar virker 100% solidt. Der var flere misforståelser, unødvendige boldtab og manglende opmærksomhed, der var tæt på at blive dyrt. Men det blev ved 4-2, og nu står tyskerne fordelagtigt forud for sidste runde, hvor de møder Ungarn, mens Frankrig og Portugal skal ud i et drabeligt møde, der kan ende med at koste en af forhåndsfavoritterne en plads videre i turneringen.

Undertegnede havde på forhånd afskrevet Ungarns muligheder for point i dødens pulje, hvor de møder Portugal, Frankrig og Tyskland. Men tidligt lørdag eftermiddag hentede Ungarn et imponerende point med 1-1 mod Frankrig. Helt og aldeles uventet. Men meget, meget fortjent. Hele holdet spillede en imponerede kamp, men særligt 4 spillere bør fremhæves.

Målmand Gülacsi, der vogter buret for RB Leipzig i Bundesligaen, tog fornemt fra, og havde flere kæmpe redninger på åbne franske muligheder. Stor kamp af den ungarske keeper. I midterforsvaret spillede holdkammeraten fra RB Leipzig, Willi Orban, endnu en gang en kæmpe kamp. Som han også gjorde det mod Portugal i åbningskampen. Solid. Bomstærk. Og påpasselig i sit afspil. På midten spænede den klejne Laszlo Kleinheisler rundt og tacklede, erobrede og fordelte bolde i en sand arbejdsrus. Godt fem minutter før de ordinære 90 var der ikke mere på tanken hos Kleinheisler, der måtte lade sig udskifte efter en enorm indsats. Og det samme kan siges om Freiburgs Roland Sallai, der var en opspils- og aflastningsstation hele kampen igen. Ivrig, kropsstærk og boldfast skaffede han gang på defensiven ikke bare momentan restitution, men han var også en kilde til uro i det franske forsvar og sørgede flere gange for at skabe farlige situationer.

Wow. Ja, så er puljen jo åbnet på vid gab igen. Som den tyske kommentator sagde med tilstræbt neutral stemmeføring: “Nu kan Tyskland igen kæmpe med om førstepladsen”, og det er jo sandt. Alt er åbent i gruppen, og hvis Tyskland undgår nederlag mod Portugal – måske endda vinder – står vi med en sidste runde, hvor alle hold kan ende fra nummer 1-4. Topspændende og intet mindre havde man vel forventet af dødens pulje – om end Ungarns ene point er en overraskelse. Knap 60.000 tilskuere på Puskas Arena i Budapest skabte igen en forrygende stemning. Fodbold er jo en helt anden sport med fyldte tribuner. Herligt.

Jeg har brug for den positive vinkel, så den kommer her: Skotland spillede her til aften en forrygende kamp fyldt med hjerte, sjæl og mod. De hentede 0-0 på udebane mod forhåndsfavoritterne fra England, og dermed lever Skotland absolut stadig i EM-turneringen før sidste runde, hvor de møder Kroatien. Begge mandskaber står med hver 1 point, så med sejr sikrer Skotland sig minimum en 3. plads i puljen. Dén er jeg sikker på, de går efter.

England skuffede endnu engang. Der er mange flotte navne fra toppen af Premier League, men de får det ikke til at schwinge. De spiller og spiller og spiller, men de kommer for sjældent frem til noget afgørende. Symptomatisk var deres bedste mulighed, da John Stones headede et hjørnespark på stolpen. Flot aktion men det må ikke være Englands bedste mulighed efter 90 minutter mod et skotsk mandskab med tydelige begrænsninger. Men det var det. 0-0 og i morgen prøver vi igen.

Er du egentlig godt klar over, at det tv-underholdning, vi bliver udsat for, det bliver lavet, fordi tv-kanalerne tror, det er det, vi vil se? Er det ikke vildt? Er det ikke det glade vanvid?

Prøv at tænke på 10 … ej, måske bare 5 tv-programmer. Jeg vil vædde med, de fire er det rene lort, og det femte er kun lidt mindre lort, fordi du sammenligner. Min mad ser også lækker ud, hvis jeg holder den op ved siden af skraldespanden. Lidt i hvert fald.

Hvad er vores mulighed for at påvirke, hvad der er i tv? At lade være med at se det. Værsgo. Kvit og frit. Mit råd til dig sådan en fredag aften, hvor Stormester er på TV2. Lad. Være. Med. At. Se. Det. Det er den eneste måde at slippe for, at den slags skrammel i fremtiden slipper igennem nåleøjet hos stationens producere. Kræv dog at der bliver vist noget intelligent – ja, intelligent, trods Lasse Rimmer! – tv. Det kan sagtens være sjovt uden at være plat, dumt og leflende for laveste fællesnævner.

Helt kort. Tjekkiet og Kroatien delte 1-1 i en meget kedelig fodboldkamp. Schick scorede for tjekkerne i første halvleg, da han fik en ordentlig en på sinkadusen men insisterede på at sparke det efterfølgende straffespark, mens Kroatiens Perisic udlignede på et fornemt mål i begyndelsen af anden halvleg. Men der er to ting, der har fået mit blodtryk derop, hvor lægen begynder at tale om stærkere medicin.

For det første:
Jeg er helt utroligt træt af at se alle spillerne ved slutrunden samle bolden op i hænderne og løbe et par meter med den for så at smide den 8 meter op i luften for at trække tiden. Hver. Evig. Eneste. Gang. Stik dem nu gule kort, til de lærer det. I andre sportsgrene sker det ikke. Hvorfor skal det ske i fodbold hele tiden? Hvorfor gør vi ikke en indsats for at forhindre det? Det er rygende usportsligt, og alle ungdomsspillere lærer hver eneste gang, den går i en EM-slutrundekamp, at det er sådan, fodbold skal spilles. De lærer, at det er ok at overtræde reglerne. Konstant. Jeg er så tæt på at få et flip!

For det andet:
Hvem troede, at det dersens med de fire bedste 3’ere i puljerne ville føre noget godt med sig? Hvad er tanken bag at spille 36 kampe for at sortere turneringens 24 hold ned til 16? Er de bange for, at nogen bliver kede af det? Helt som forventet får vi en bunke gabende kedsommelige anden runde-kampe, fordi holdene som Kroatien og Tjekkiet med et point hver sikrer sig, de stadig er med i turneringen til sidste runde. Alle – ALLE – er jo med til sidste runde. Det vil være de færreste puljer, hvor man med tre point ikke vil i hvert fald være med i kampen om 3. pladsen på sidste spilledag. Så vi er igen vendt tilbage til pindsvine-fodbold og frygt for at ryge ud, der er større end lysten til at spille for at vinde og skulle frem på banen.

Øj, øj det var noget af en søvndyssende affære, Sverige og Slovakiet stod for. Særligt i første halvleg af opgøret var det vanskeligt at holde øjnene åbne. Nu blir jag galen på riktigt, tænkte jeg flere gange. Det var uambitiøst. Lange bolde. Sikkerhed før muligheden for at skabe noget. Og de virker tilfredse med det. Så ringe er de altså ikke, men de gør sig selv ynkelige med den tilgang. Den var ikke gået på et dansk landshold. Omvendt; så er der jo ikke meget at skyde med. Holdets profiler er Lindelöf fra Manchester United og unge Isak på bare 21 år, som er profil i sub-top La Liga-mandskabet Real Sociedad.

Alligevel fik de altså tre point ud af opgøret på et straffespark midtvejs i anden halvleg, og derfra var det bare at krige den hjem, og med Polen som modstander i puljens sidste kamp er Sverige nu så godt som sikre på en plads i ottendedelsfinalerne. Snupper de et point mod Polen, redder de formentlig endda mindst en andenplads.

Målmand Robin Olsen har stået to forrygende kampe. Rene lagner mod både Spanien og Slovakiet kan Sverige takke keeperen for. Der er flere situationer, hvor han hiver parader op, som egentlig burde være engangsforeteelser, men både mod Spanien og slovakkerne har han 3-4-5 redninger, der er kampafgørende. Sverige er et bra turneringslag, men jeg er nervøs for, om de har niveauet til at slå sig videre fra en eventuel ottendedelsfinale, hvis de som toer i gruppen skal møde nummer to fra gruppe D, som ud over England byder på Kroatien, Tjekkiet og Skotland. Formentlig vinder England puljen, og skotterne slutter sidst. Men kan Sverige slå Tjekkiet eller Kroatien? Det er tvivlsomt.