UFÆRDIGE TANKER

Lad dig ikke begrænse af virkeligheden

Tag: mad

Tømmermandsmad uden tømmermænd. “It’s a thing now”

Selv om jeg måske nok fejrede nytår på en lidt anderledes facon, betyder det faktisk ikke, at jeg ikke har brugt nytårsdag på at dvaske. Og på at kreere et ret fint “dagen-derpå-måltid”. Smålige typer vil selvfølgelig anfægte, at der rent faktisk ikke skulle være behov for noget sådant måltid, men til dem vil jeg sige to ting: Schhhhh! Og: Jeg endte sådan set nytårsaften med at danse rundt på stuegulvet i pyjamas, uldsokker og skråle med på Rasmus Seebachs koncert fra Horsens (som de sendte på TV2 mellem 0:10 og 1:00. Cirka). Dansen blev lidt vild undervejs, så selv om jeg ikke fik drukket alle festens øl, var jeg alligevel en anelse ør i hovedet, da jeg gik i seng.

Og derfor er det da med al mulig ret, at jeg i dag kreerede et måltid af gnalling-pølser, baked beans, bacon, hvidt brød fedtet rundt på panden og spejlæg – indtaget med et krus cacaomælk og et glas tranebærjuice (ja, det sidste her giver ikke megen mening, men det er altså sandheden!) Og det var et ret godt måltid.

Samvittigheden blev klaret med en forudgående rask spadseretur i nærområdet, og med sådan et par kilometer eller tre i fusserne var det da oplagt, at der igen var behov for kalorie-overload. Oplagt! Indlysende! Well … det er i hvert fald, hvad der er foregået.

 

Nytaarsdagsmad

Tænk at hun tør

Jeg er alene hjemme. Græsenke som det hedder. Chefstrategen er draget til New York for at dygtiggøre sig – og vel også for lige at klemme de sidste dråber ud af sine kreditkort. Markedet herhjemme bød formentlig ikke på fristende muligheder, så intet mindre end NY kan gøre det … Ej, jeg håber virkelig, du får en god tur.

Imens er jeg og de tre katte overladt til os selv. Kattene er helt oppe at køre allerede – hun tog af sted i morges:

IMG_1044  IMG_1041IMG_1043

Selv er jeg lidt mærket. Vi har aldrig været så længe væk fra hinanden. Hun kommer først hjem engang i maj … Og jeg ved, hendes største bekymring var, hvorvidt jeg ville være i stand til at finde på andre måltider end hotdogs eller burgere (som jeg i parantes bemærket er ganske ferm til at lave, men indrømmet, det er måske ikke passende som hovedmenu knap 3 uger …) og derfor tryglede hun om, at jeg skulle lave en madblog. Det skal blive en gammel løgn, skal det, men lige i dag, fordi det er dag 1, fordi jeg rent faktisk har lavet noget, der minder om mad, og fordi jeg altså savner hende helt vildt:

IMG_1045

Jep – en ordentlig skudefuld pasta med kød, der har simret blidt på komfuret i knap 5 kvarter. Iblandet laurbærblade og et skvæt citronskal. “Chef Vilster” ville kattene formentlig have sagt, havde de kunnet tale.

© 2018 UFÆRDIGE TANKER

Tema af Anders NorenOp ↑