Vi tager ikke dankort

Jeg har ikke været hos en bager i mange, mange måneder. Men den lokale bager – med det ikke så fantasifulde men ganske passende navn Digebageren – fik fint besøg i dag, da jeg havde lyst til et par birkes med tilhørende snegl. Så jeg trissede derhen og bestilte lykkeligt for 37 kroner lyst brød.

– Må det komme i samme pose?

Ja for pokker – det skal jo samme vej!

– Hov forresten, tager I dankort?”
– Nej desværre, men vi tager mobilepay, siger kvinden og peger hjælpsomt på mobilnummeret.
– Jeg bruger ikke mobilepay, fordi Danske Bank, siger jeg stolt og spørger, om de måske tager imod kontanter.
– Ja da.

Så jeg må hurtigt hjem og hente forstærkninger fra mit glas med kontanter. Imens tænker jeg, at det bliver sværere og sværere at betale – hvis man som jeg ikke rigtig gider være med til mobilepay. Måske er kortbetaling blevet så dyrt for forretningerne, at det er lettere for dem at nøjes med mobilepay.

Men hvad sker der så, når ingen længere bruger kortene, for der skal jo stadig tjenes penge? Mon så ikke prisen for at bruge mobilepay stiger, og så skal vi i gang med den sædvanlige dans om forbruger-træet – “der er jo kun forbrugerne til at betale i sidste ende” – og jeg ville da stadig foretrække bare at få min løn i kontanter, så jeg helt kunne slippe for bankernes kvælende favntag.

Det er meget, meget længe siden, jeg har haft anden relation til min bank end et sted, hvor mine penge partout skal sættes ind, før jeg kan få adgang til dem: “Og det koster jo i administration”. Jamen så giv mig da for filen bare mine penge i hånden, hvis det er så stort et problem for jer …

“Ej men Michael, så vil antallet af indbrud og hjemmerøverier jo bare stige”. Ja, der er farer ved alting. Men jeg vil sgu hellere bestjæles af nogen, der indrømmer at være tyveknægte end en flok, der lænser mig, mens de smiler og lader som om, de er mine bedste venner.

Nå men jeg fik mit brød. Deres grovbirkes kan absolut anbefales. Desværre laver de – sammen med snart sagt alle bagere – ikke rom-snegle. Øv.