Jeg fik en på sinkadusen på Samsø. Et slag til selvforståelsen. Til drømmene. Til planerne. Og til troen på, at jeg da bare selv kan diagnosticere og knokle mig ud af livskriser. “Je’ e’ jo fynbo. Os får man ik’ ne’ me’ nakken”. Og så alligevel …
Jeg har sagt op. Er flyttet fra Samsø. Lige nu er status, at jeg er hjemme i Næsby (i Odense!), hos mine forældre i deres gæsteværelse i kælderen. Teknisk set er jeg ledig. Eller det vil sige, jeg er på ferie. Fordi jeg har hevet alle mine feriepenge til det kommende år ud, fordi jeg trænger til at have ro på en eller anden front – her blev det altså pengene. Så jeg er ok. Faktisk mere end ok. Jeg har det fint. Livet er en smule gyngende, uvist og (i klassisk forstand i hvert fald) mål-løst. Men jeg har det altså fint.
Hvorfor så hurtigt væk fra øen? Jeg kom godt fra land, var superhøj på “nyt job-adrenalin” i begyndelsen. Alle var søde, jobbet var udfordrende, og jeg lærte hele tiden nyt: Nye kolleger, nye naboer, nyt træningscenter, nye løberuter. Nyt, nyt, nyt. Og så kom der en dag. Ret hurtigt. 5 uger henne. Måske lidt mere. Eller mindre. Jeg husker, jeg tænkte – ret klart formuleret: “Nu er det nu, at hvedebrødsdagene er ovre. Nu skal du hive dig selv i nakken og gå til møde i borgerforeningen. Nu skal du slæbe dig til fodboldtræning. Deltage i ø-livet. Skabe et nyt liv.”
De følgende 4 weekender var jeg på fastlandet. Ture der længe havde været planlagt, men som kom som manna fra himlen i situationen. Vellykket timing. Det var helt fantastiske ture på fastlandet med søde venner, gode oplevelser, familiebesøg og en hel masse, som jeg slet ikke kunne forstå, hvordan jeg nogensinde kunne forlade.
I starten af maj var “fastlands-perioden” ovre, og jeg tænkte, at der vel var tanket ny energi. Slet, slet ikke. Aftenerne gik efter fast skema: På vej hjem fra job trillede jeg ind hos Netto og tankede op til ædegilder, som jeg godt selv kunne se – når jeg tænkte rationelt – tangerede spiseforstyrrelser af den bulimilignende slags – dog uden opkast-trangen. I stedet for at kaste op løb jeg som en besat – både for at kompensere og fordi løbeturene blev det vildeste helle. Ædegilderne fandt sted foran tv – jeg er ret godt opdateret på serier fra både Netflix, HBO, Viaplay og sågar Cmore – og så slæbte jeg mig i seng. Vågnede tidligt men stod op senere og senere for at komme på job. Jeg orkede ikke. Gad ikke. Havde ikke lyst til at skulle ud af sengen. En morgen vågnede jeg 04:57 og tænkte: “Å nej, du skal på arbejde.” Dér vidste jeg godt, hvad klokken var slået. Det var slut med Samsø og mig.
Hvordan forklarer jeg sådan en omgang hjemvé, klaustrofobi, ø-kuller og rester af fra fastlandet medbragt depression? Jeg sagde det, som det var. Og sagde op. Da jeg stadig var i prøveperioden, var det med dags varsel. Og derfor kunne jeg rykke af øen med det samme. Huset var der 3 måneders opsigelse på, men udlejer fik det lejet ud allerede 14 dage efter min opsigelse, så jeg pakkede mine efterhånden ganske få ejendele, trillede dem til Boxit i Odense (Næsby, for de lokalkendte) og flyttede ind i mine forældres kælder. Heldigvis omgivet af kærlighed, omsorg og rummelighed. Det er jeg taknemmelig for.
Hvad så nu? Joeh, jeg er i gang med at stykke et liv sammen fra bunden endnu engang. Og jeg har det bedre for hver dag, der går. Det er det vigtigste. Lige nu.
Modigt Michael. Stor respekt herfra. Og bare rolig, for en som dig, vil der altid være noget at lave. Dig er der mange, der kan bruge.
Når nu du kommer herover på hovedøen igen, kan du lige komme forbi Bagsværd til en pizza på cafe Sisko. Du kender jo byen, ved jeg…
Tak mr. Ragle. Jeg håber, du har ret. Og at der åbner sig nogle døre, som lige passer til mig.
Pizza på Sisko er dæleme noget af et tilbud 🙂 Det var en god pizza. Der er skønt i Bagsværd, jeg var meget imponeret af løbestierne rundt om både Bagsværd og Lyngby Sø. Dét i sig selv ville være grund nok for mig til at bosætte mig dér, hvis jeg på et tidspunkt igen skal bosætte mig i StorbyDanmark.
Og tusind tak for kommentar – du er den allerførste nogensinde, der har skrevet herinde på selve bloggen. Jeg skylder sgu en øl!
Hvor er det fint skrevet. Held og lykke med opbygningen.
Kram herfra
Helle
PS. Hørte Madonna “like a prayer” i dag og kom til at tænke på dig og en nat for længe siden, hvor vi stod som rusværter et sted i Aarhus og gik amok. Ren nostalgi!
Tusind tak Helle. Jeg tænker faktisk af og til på tiden som rusvært. Det var sjovt. Helt utroligt sjovt.
Og så tænker jeg altid på, hvor heldig jeg har været at møde så utroligt mange søde, begavede, kærlige mennesker på min vej. Det er helt vildt. Af og til er det næsten sørgeligt at tænke på alle dem, jeg aldrig ser, men omvendt er det nok bedre at glæde sig over alt det gode, der har været.
Nu sætter jeg Like a Prayer på og vrikker lidt med hofterne her i stolen 🙂
Hej Michael
‘Pyh Ha’ den må have været svær at sluge Michael
Jeg tænker bare at mange mennesker kunne lære af det , reagere på noget i sin hverdag som ikke fungerer ,og så tage konsekvensen ved at sige sige job og flytte et andet sted hen .Der er jo nok ingen tvivl om at det vil gøre dig gladere på sigt ,og med det kendskab jeg har til dig ,omend det er et par korte men intense fodbold weekender på VBF ,så er jeg overbevist om at det kan du sagtens klare .
Held og lykke fra Sorte
Kære Michael,
Det er uomtvisteligt det rigtige du har gjort.
Mange var sandsynligvis blevet,mhavse givet det en chance osv., men havde så senere erfaret, at det ikke var sagen.
Rigtig fornuftigt at tage beslutningen nu, både for dig selv, men også for din nu tidligere arbejdsgiver.
Du er nok ikke typen, der kommer til at gå ledig længe, dine evner og energi er simpelthen for store, så op med humøret, selvom det ikke synes at være specielt langt nede, og så tager du en slapper, inden du kastermdig ud i ræset igen.
Pøj pøj med det.
Hatten af Senior Vilster ?
Du har lyttet til dig selv .. Og det er det sværeste og også det vigtigste … det er første step i den rigtige retning. Sejt gået … Der findes ingen rigtige eller forkerte løsninger i livet, men det vigtigste er at DU bestemmer din egen vej ?
Knuzzz Fru Frø
PS jeg har ved en fejl købt 2 xtra teltpladser til Samsø festival, så sku du ha lyst til et par dage derovre til festivalen, så kom glad med et telt under armen ??