For fem år siden gik jeg rundt og spekulerede på, om ikke det ville være helt fantastisk at arbejde på en efterskole. For jeg savnede mere menneskelig kontakt i løbet af arbejdsdagen, og kommunikation – alle de fede ting ufortalt – handler ofte om noget med en computer og tekstproduktion og data og målinger og KPI og mere af den slags. I hvert fald dér, hvor jeg var.
Så jeg søgte job på efterskoler. Og var i 2018 så heldig at blive ansat på Højer Design Efterskole i Sønderjylland. Og det har været virkelig, virkelig oplevelsesrigt. Da jeg ikke selv har børn, har det været en vild oplevelse af møde de unge mennesker og dele deres hverdag. Deres problemer, udfordringer, baggrunde og sejre og successer. De unge skal nok klare sig. På trods af vi voksne. Sgu ikke på grund af. På trods af. Shit de er vilde. Omsorgsfulde. Kærlige. Reflekterede. Sociale – helt enormt sociale. Både off- og online. Totalt vidunderlige er de.
Alligevel har jeg sagt min stilling på skolen op pr. 31. oktober. Og hvorfor så det? Jeg opfatter mig selv som et menneske, der er enormt værdistyret. Det har sine fordele og sine tydelige ulemper. Og jeg anede ikke, at der findes efterskoler med ultraliberale værdisæt som ledestjerne.
Men det har jeg oplevet nu, og det har været øjenåbnende, udfordrende og af og til krævet, at jeg har snoet mig efter bedste evne Der har også været sammenstød og diskussioner – når meninger mødes og det der jazz … – men det korte af det allerede lange er, at jeg nåede til et punkt, hvor mine værdier ikke længere kunne tåle at blive snoet.
“Ej Michael, er det ikke tarveligt at stoppe midt i et skoleår?”. Kender du historien om fingeren og glasset? Der er massevis af kompetente lærere, der gerne vil kaste sig ind i efterskole-oplevelsen og undervise i dansk og engelsk. Det skal nok gå det hele.
Jeg tror ikke på, at man kan gøre sig selv så u-undværlig, at alting går i skuddermudder, hvis man skrider. Og hvis det gør, er der noget fundamentalt galt med konstruktionen, og så er det nok meget godt, det kommer ud i dagslyset alligevel.
Så nu står jeg lige om lidt – når min måneds opsigelse udløber 31.10 – og skal finde på noget nyt at lave. Og jeg skal hilse fra “45 år” og sige, at det føles en hel del mindre stressende end i de fleste yngre aldre. Det skal nok gå. Jeg er ikke kræsen. Jeg kan se mig selv lave alt muligt.
Det kunne være skægt at rode med kommunikation, tekst, ord og sætninger igen. I en eller anden form. Det kunne også være dejligt at få sved på panden og ømme muskler med for eksempel opvask, træhugning (hedder det i virkeligheden brændekløvning?) eller havearbejde. Pleje-“familie”. Et bosted for unge mennesker. Klub, Eller jeg kunne forestille mig at være portør, fyrpasser eller lærervikar. Og jeg kan sagtens forestille mig at lave noget, jeg aldrig har prøvet før og ikke har fantasi til at forestille mig. Det kunne da være skidesjovt.
Min plan B er lidt mere fluffy, men den lyder sådan her: Når året er omme, og hvis der ikke er en oplagt arbejdsmæssig himmerigsmundfuld i sigte at matche med, så sælger jeg den lille bil og flytter til udlandet et års tid – og så skal der skrives mindst én bog. Gerne flere. Og nydes lys, luft og solskin. Det er faktisk ikke en tosset plan B. Fluffiness til trods.
Men jeg vil nu allerhelst blive herhjemme hos alle jer andre. I er mere end ok. Jeg er ret tosset med “mine” mennesker. Både dem, der er helt tæt på og dem, der er i kredsen rundt om dem, der er tæt på. Og dem, jeg kender fra engang, som jeg stadig holder meget af. I ved hvem, I er. Hvis I ikke ved det, så siger jeg det nu:
I er dejlige ♥️
Og det vil da være endnu mere dejligt, hvis I tænker (lidt ekstra?!) på mig i den kommende tid, hvis der popper noget spændende op. Projekter. Vikariater. Job. Eller hvis du har en god idé, du altid har tænkt: “Hvorfor gør Michael egentlig ikke det her?”, så er det nu, du siger til.
Jeg vil allerhelst rykke sengen til mit elskede Fyn. Men Danmark er jo for filen ikke større, end at jeg er åben for alle lokationer. Stik fingeren i vejret, hvis du ser noget og tænker: “Det ville være et fint match”. Ikke? Please 🙏