Donald Trump og hele det eskalerende cirkus derovre i skin-demokratiet, vi kalder USA. Elon Musk og alle de andre rum-svin, der er i gang med at fylde så meget i universet, at det selvfølgelig får konsekvenser. NB og deres helt igennem latterlige idé om, at det er ytringsfrihed at galpe, brøle og smælde hån og latterliggørelse ved enhver given lejlighed. Der er sgu nok at være optaget af for tiden.
Og I det store hele er der ikke ret meget, jeg kan gøre ved noget som helst af det. Så jeg fokuserer på at være noget for de mennesker, jeg har i nærheden. På at holde døren for andre. På at smile med øjnene når munden er skjult bag mundbindet. Til kassemanden i Kvickly. Til den rare gamle mand, der ruller vinduet ned fra sin bil, da han passerer mig på min gåtur: “Du har dælme gået en lang tur”, siger han med et imponeret nik. Og jeg smiler og svarer noget imødekommende.
Jeg tror ikke på, at vi skal ændre verden ved at være som Atlas og bære det hele på vores skuldre. Jeg tror på, vi kan ændre verden ved at være gode, medgørlige, omgængelige og venlige. Et lillebitte skridt af gangen. Hver dag. Hver gang vi har mulighed for det. Hvis vi alle gør en smule. Så bliver det til en hel masse.