Det er vist ingen hemmelighed, at jeg ikke just er prototypen på en handyman. Derfor er det også enormt upraktisk, at jeg med min nye lejlighed står over for en stribe af bøvl, som jeg egentlig ikke umiddelbart aner, hvad jeg skal gøre ved.
Først og fremmest; der er to fine altaner til lejligheden. Den ene er i soveværelset og den anden i stuen. Den i stuen er en af de der grimme beton-altaner. Det får være, hvad det vil. Men siden jeg flyttede ind, har der hobet sig due-lort op i bunden af altanen. Faktisk så meget at jeg har tøvet en del med at gå derud af ren og skær mangel på gummi-røjsere.
I dag fik jeg det bundsolide råd at iføre mig et par gummihandsker (på hænderne – ikke på fusserne) og medbringe en plastpose og så simpelthen samle de der lorte op. Yikes.
Nå men det brugte jeg så en times tid på i eftermiddag. Med en køkkenspatel, gummihandsker, skuresvampe og eddikesyre på forstøver-flaske. Jeg skrubbede og skurede. Det blev – nogenlunde – pænt. Der var mere end et kilo due-lort. Det tror jeg betyder, at de har skidt dér et stykke tid.
For jeg er stensikker på, at det er de samme to duer, som hver dag kommer for at hvile på gesimsen ved siden af min altan. Og så altså bruger den som toilet. Jeg søgte på nettet efter “lyde som kunne skræmme duer”, så jeg har siddet en halv times tid med både lyde fra falke og høge og med sonar-lyd spillende ud af altandøren. De to duer sad bare på deres gesims, og jeg er faktisk næsten sikker på, den ene rokkede lidt med i takt til sonar-lyden. Flabet!
Og nu irriterer de mig. Jeg har læst mig til, at når de først har forelsket sig i et tilholdssted, kan de være svære at komme af med igen. Så jeg er forberedt på, de skider på altanen i løbet af natten. Men jeg kunne ikke styre mig og vente tålmodigt.
Jeg tog en lang gardinstang og monterede en plastpose ved hjælp af et par elastikker. Og så gik jeg ud på altanen og prikkede til duerne med gardinstangen og posen. Først rykkede de bare en anelse, men det viste sig, at gardinstangen var længere, end de havde forudset, så jeg kunne nå helt hen til enden af gesimsen. Tilfreds lukkede jeg døren og gik ind.
Minutter efter kiggede jeg igen. Så sad de dælme dér igen. Frem med gardinstangen. Stikke ud efter dem igen. De fløj om hjørnet, så jeg ikke kunne se dem, men så snart jeg gik væk fra døren, vendte de tilbage. Well, jeg er også en stædig rad, så jeg gik ud med gardinstangen igen, og denne gang lettede de for alvor og fløj over på en bygning på den anden side af gaden.
Jeg må indrømme, jeg frygter en hævn i form af en voldsom udladning af lort i løbet af natten, så indtil videre har jeg installeret en lampe foran altandøren, og den er nu tændt og oplyser altanen. Snedige mig antager nemlig, at de ikke bryder sig om lys.
Hvert femte minut er jeg ved døren for at se, om duerne skulle være vendt tilbage. Det er ved at være en halv time siden, de har været her. Jeg tager intet for givet endnu. Men måske har det virket.
Af andet bøvl kan nævnes at min køleskabspære er glohed. Så varm at jeg er nervøs for, om tingene på køl tager skade. Så nu bruger jeg ikke den øverste hylde i køleskabet.
Der er en utæthed i loftet på badeværelset. Jeg har en blik-potte stående midt på min håndvask for at afværge, når det drypper. VVS-manden tog det helt køligt. Det kunne vist godt vente til efter nytår, mente han.
Så har det været en vild kamp at få gardiner hængt op. Jeg fatter hat af at bore i puds/mur/beton. Efter at have lavet 8 ubrugelige huller med min boremaskine – det er sjovt at bore – besluttede jeg at sætte gardinerne fast i vinduesrammen i stedet. Det fungerer fint.
Men det er vist også det. Bortset fra de par småting er jeg enormt glad for at bo her. Det er en dejlig lejlighed. Skibhusvej er vidunderlig. Odense er skøn. Fyn er Fin ♥️
Lyder som om I hygger, duerne og dig. Ville gerne have set dig med gardinstangen. 🤗
Jeg ville også gerne have dokumenteret med billeder, men jeg var så opslugt af “kampen”, og jeg manglede reelt også et par hænder … men det har helt sikkert været et specielt syn 🙂