Kontakt

Omsorg. Nærvær. Varme.
Og kærlighed

“Kontakt” eller “Om” – det handler om, hvem jeg er, og hvad jeg vil med de her skriverier. Eller med siden. Eller med livet måske. Hvem ved det? Når jeg læser på dating-profiler – ja, er det ikke utroligt? – at nogen skriver: “Jeg har styr på mit liv”, løber jeg skrigende væk (det gør jeg faktisk ikke – jeg klikker bare på en anden profil. Der skal en del mere til at få mig til at løbe), for jeg er bange for mennesker, der tror, de har styr på det hele.

Livet er en stor gang rod og kaos. Af og til tænker vi, at nu gør det hele, som vi har bedt om og ønsker os, men jeg tror allermest på, det er tilfældigheder og ikke udløbere af stjernerne, der står rigtigt, vinden, der kommer fra øst og så videre i den dur. Det. Er. Kaos.

Midt i kaos render vi så alle sammen rundt med hver vores idé om, hvad vi gerne vil. Hvem vi vil være. Hvad for noget tøj, der passer til den person. Og hvordan vi skal opføre os for at spille rollen bedst. Jeg tror grundlæggende på, at langt, langt de fleste gør deres bedste. At flertallet mener det godt. At vi alle sammen tror, vi gør ‘det rigtige’. Hvad det så end er.

Vil du have fat i mig på et dybere plan end bare at følge med her på siden, kan jeg findes i virkeligheden. Jeg er ikke på sociale medier. Men jeg er fangbar på:

Mail michael@vilster.com (Skriv)
Telefon 42833725 (Ring)
Signal 42833725 (beskeder)

Pas på dig selv. Og elsk lidt ekstra i dag. Bare 5% mere.
Det tæller alt sammen ♥️