Forfatter: Vilster2021

Det er selvfølgelig en lidt vel flot overskrift, for jeg solgte min bil tilbage i november, fordi jeg ikke rigtig orkede at skulle i krig med jobsøgning med det samme efter afskeden med efterskole-eleverne i det sønderjyske. Og det har føltes som et enormt privilegium at leve af de penge, jeg fik for bilen. Omvendt er det da en kende mere besværligt uden. Men jeg bor nu i centrum af Odense, og det burde da kunne lade sig gøre at klare sig uden bil. Burde!

Nå men jeg har haft store planer i foråret om at flytte udenlands i en periode. Planer som langt hen af vejen blev sat på hold af corona-restriktioner, for der var rødt. Meget rødt, der hvor jeg ville hen. Jeg havde opsagt lejligheden på Skibhusvej, og da jeg egentlig ventede på at kunne komme af sted, besluttede jeg at booke sommerhuse rundt i Danmark. Jeg begyndte i Jegum, hvor jeg spadserede 6 kilometer ind til Oksbøl, når jeg skulle handle. Og 6 kilometer tilbage igen, når jeg havde handlet. En ofte lidt tungere tur, men jeg blev ret ferm til at beregne, hvor meget jeg kunne have i rygsækken.

Derefter var jeg hos mine forældre et par dage, og så skulle jeg til Øster Hurup. Dér har jeg aldrig været. Mine forældre tilbød generøst at køre mig derop, og det betød jo, at jeg nok overpakkede en anelse. En kuffert. Min rygsæk. En IKEA-pose med diverse. Og min guitar. Spol hurtigt 8 uger frem, og så var Øster Hurup overstået. Her begynder min rejse med offentlig transport.

For at komme fra Øster Hurup til Odense skal du først med bus til Hadsund. Det er cirka 25 kilometer væk og tager tæt på 40 minutter at køre. Derfra skifter du til en anden bus. Den kører dig til Hobro, som er lidt længere væk. 45-50 minutter i bus. Så cirka halvanden time efter afgang er du på Hobro Station, og så skal du ramme et tog, som kører sydpå (vigtigt – ellers er der meget langt til Odense, hvis du vil nordenom kloden) og så går det ellers af sted i cirka 2,5 time, så lander du på banegården i Odense. Nuvel …

Jeg kiggede i Rejseplanen. Det så lidt snævert ud i Hobro. Den foreslog ture, hvor busserne ankom, og jeg så skulle ramme et tog 4-5 minutter efter. På Hobro station skal du gennem stationsbygningen, under sporene og op igen for at komme til toget. Det virkede som lidt kort tid med en rygsæk, kuffert og guitar. (Ja, jeg har spist en IKEA-pose og det meste af dens indhold i løbet af 8 uger. Jeg siger ikke, hvad der var i den!) Men jeg ville af sted 9.20, så ville jeg ankomme i Odense i nærheden af klokken knap 14.00. Cirka.

Så jeg besluttede at vente med at købe DSB-billet, for orange var for risky, og normalpris er jo det samme, uanset om den er købt i forvejen eller på stationen. Jeg tænkte, jeg var så tidligt på færde, jeg kunne undgå den tætte trafik, når folk fik fri fra job og uddannelse. Så jeg planlagde at tage bussen fra Øster Hurup Camping – fordi det ligger lige ved siden af Dancenter, hvor jeg skulle aflevere nøglen. 879 meter fra min bolig. Det var sådan set rigeligt til, at jeg prustede af bagage-overvægt – og måske også anden overvægt, hvem ved? Men jeg var klar til afgang 9.14, og bussen skulle komme 9.21.

Klokken blev 9.21.

Den blev 9.25.

9.28.

9.30 passerede en bus i modsat retning – Øster Hurup er en by med huse på hver sin side af ‘Kystvejen’. så de fleste kører enten i den ene eller anden retning på den centrale vej. Chaufføren gloede helt vildt på mig, og han satte farten en anelse ned, men fortsatte så. Jeg vidste, han skulle ud til en vendeplads i den anden ende af byen og tænkte, det nok ville vare 10-15 minutter.

Klokken blev 9.40. 9.42. 9.43. Da den rundede 9.50, ringede jeg til Nordjysk Trafikselskabs kunde-“service”. Talte med en ung mand. Han bekræftede, at bussen var kørt til tiden – eller “med 2 minutters forsinkelse”, og at den ganske rigtigt stoppede ved Øster Hurup Camping. Jeg ventede lidt for at give ham en chance for at hjælpe mig. Der skete intet. Så jeg opsummerede for ham: “Så dit forslag er, jeg venter til 11.23 – altså mere end 2 timer efter den planlagte afgang – og bruger 60 kroner mere på en ny billet, fordi den jeg har købt udløber 8 minutter, før næste bus kører?”. Han tøvede ikke et sekund. “Ja, det er jo din eneste mulighed”.

Godt så. Jeg blev stående. 10 minutter. 20 minutter. Gik frem og tilbage på fortovet. Krydsede vejen af og til. Gik frem og tilbage igen. Overvejede at sætte mig, men jeg havde jo – troede jeg – 4,5 times siddende rejse foran mig. Endelig blev klokken 11.23, og bussen kom. Det var samme chauffør, som havde sagtnet farten.

“Jeg så godt, du stod der i morges. Og jeg ville egentlig have sagt til dig, at jeg ikke kom den vej forbi. Men jeg synes, jeg var kommet lidt for langt frem, så jeg kørte videre. Afgangen klokken 9.20 kører over Vøddum, så den kommer ikke her forbi. Det er jeg altså ked af,” sagde han. Det var oprigtigt ment. Det kunne jeg se. Ikke mindre irriterende. Men trods alt oprigtigt. Det var jo ikke hans skyld, at kundeservice ikke anede, bussen ikke kørte forbi mig.

Nå, mig ind i bussen med alt mit pikpak og af sted mod Hadsund. Det gik smertefrit. Vi ankom til tiden, og da jeg steg ud, kom chaufføren ned og undskyldte endnu engang: “Jeg er ked af, du har spildt et par timer af din dag”. Og jeg sagde til ham – hvad i alverden skulle jeg ellers sige? – “Det skal du ikke tænke på. Det er alligevel bare en rejsedag”.

Næste step var Hadsund – Hobro. Her var varslet bøvl i Hobro, hvor et stoppested var spærret, og jeg skulle igen ifølge Rejseplanen gå et stykke fra busterminalen til togstationen. Igen lidt uforudsigeligt i forhold til at købe billetter i forvejen. Men turen gik fint. Eller det vil sige undervejs, stirrede jeg – og lyttede jeg – mig gal på en ung knægt. Han var vel 11-12 år. Sad med sin mobil og stenede Tiktok-videoer. Skiftede efter 12-15 sekunder. Uden høretelefoner. Med musikken spillende ud i bussen. Jeg overvejede at være den voksne og sige til ham, at han måtte tage høretelefoner i. Besluttede i stedet at sidde og bande indvendigt over den uopdragne unge. Bag ham sad en 18-20-årig knægt og talte i mobil. Samme slags larm. Uvedkommende larm. Bedst som vreden brusede så selvretfærdigt i mit sind kom vi til Vive eller Oue. Det husker jeg ikke. Knægten skulle af. Han slukkede for sit Tiktok, trykkede på knappen og stillede sig klar. Da bussen standsede, og dørene åbnede sig, sendte han et langt blik op mod chaufføren og råbte: “God sommerferie!” Mit hjerte smeltede på stedet. Nurh, det er sikkert den samme chauffør dag ud og dag ind hele skoleåret. Hvor fint at ønske god sommer. Godt jeg ikke nåede at påtale den manglende opdragelse, for den manglede slet ikke.

Da vi kom til Hobro Busterminal, stavrede jeg op til chaufføren og spurgte, hvordan jeg lettest kom til togstationen. Forberedt på at tage alle mine ting på nakken og spadsere den lille kilometer derhen. “Hvis du bare lige kan vente 2 minutter, så kører jeg derop”. Nå da. Nu vendte lykken. Glad satte jeg mig. Og så ankom vi til Hobro Station. Nu skulle jeg bare ind i et tog og flade ud resten af rejsen.

Flade ud fik jeg lov til. Jeg var på stationen cirka 12.50. Næste afgang 13.19. Jeg tjekkede DSBs app: “Udsolgt af pladsbilletter”. Pokkers. Næste afgang 13.34: “Også udsolgt”. De kommende 6 (SEKS!) afgange var udsolgt. Så jeg fik en plads på toget 15.45. 3 timer senere. 3 timer, hvor jeg bare skulle hygge mig på Hobro Station. Som ingen kiosk har. Men de har bænke. Og et livligt fugleliv i nogle store flotte træer lige ved siden af stationen. Så der sad jeg. Lyttede til podcasts, men kun lidt for jeg var også lidt nede på batteri på telefonen, og gik den ud, skulle jeg grave kortet med koden frem af en taske. Dybt nede fra en taske. Så jeg var lidt forsigtig. Gosh, tiden sneglede sig af sted. Tog ankom. Tog kørte igen. Flere toge ankom. Flere toge kørte. Og endelig var klokken 15.45, så jeg kunne komme i toget, og så gik det i rask tempo mod Odense. Forventet ankomst 18.23. Efter mere end 9 timer på farten.

Men så let skulle det jo ikke være. Da vi nærmede os Fredericia Station, meldte den kække togmand med adgang til mikrofonen, at vi var foran planen. “Det kan jeg godt love ikke sker igen,” jokede han. Tø-hø. Så vi måtte gøre ekstraordinært langt stop i Fredericia på 10 minutter. Fordi vi var foran planen. Vi var eddermame ikke foran min plan. Men minutter sneglede sig forbi, og langt om længe var vi fremme i Odense, hvor min far heldigvis var så sød at hente mig og alle mine ting på stationen. Jeg er kæmpe fan af offentlig transport. Men i perioder er det mere teoretisk fan. Jeg savner min bil.

De to sidste ottendedelsfinaler blev spillet i dag. England mødte Tyskland i den tidlige kamp, og det er jo altid et opgør præget af stor rivalisering og minderne fra VM-finalen i 1966. Det blev dog noget af et antiklimaks, for Tyskland spillede markant ringere, end vi ved, de kan, og England spillede præcist lige så ringe, som de har gjort hele turneringen.

Men de holdt for fjerde kamp i træk målet rent, og da Raheem Sterling scorede sit 3. mål i turneringen, og Harry Kane endda og endelig kom på måltavlen, ja, så endte det 2-0 til England. Tyskland havde et par store muligheder – og veteranen Thomas Müller fik en enorm chance, da han ved 1-0 til England blev sendt af sted på en friløber. Han fik reelt fintet Pickford til at smide sig til det korte hjørne, men afslutningen mod det lange hjørne blev overplaceret og røg forbi mål.

Det betød altså engelsk sejr, og den tyske exit er samtidig farvel til den tyske landstræner gennem de seneste 15 år, Joachim Löw. Det har ikke været imponerende ved de seneste to slutrunder, men han har dog ført dem til et verdensmesterskab i 2014.

Det er mere tvivlsomt, om den engelske træner, Gareth Southgate, kommer til at føre sit hold til en titel. Det ser meget idéforladt ud, hvad de foretager sig, og på det fundament er det jo vildt imponerende at være nået til kvartfinalen. Men nu skal de væk fra Wembley og spille kvartfinale på Stadio Olimpico i Rom. Hvordan mon de tackler det? Der kan formentlig ikke komme mange englændere med, når man tænker på corona-situationen i ikke-EU-landet England.

I dagens anden ottendedelsfinale var stadion klædt i gult og blåt, for det er både de svenske og de ukrainske farver. Men der var ikke mange tilskuere – kun knap 10.000 og dermed den ringest besøgte ottendedelsfinale – og det var egentlig synd. Sverige kom videre fra deres pulje med to sejre og en uafgjort og som puljevinder foran Spanien. Ukraine kom videre som den fjerdebedste af de fire bedste pulje-treere.

Og svenskerne var klart bedst i første halvleg, men det var Ukraine, der kom foran kort før den halve time, da holdets stjerne, den tabende Champions League-finalist, Zinchenko, bankede en bold i nettet til 1-0 for Ukraine. Det tog dog kun et lille kvarter, så fik Sverige udlignet, da Emil Forsberg afsluttede lidt uden for feltet. Forsøget blev rettet af, og så fløj bolden i kassen utageligt for den ukrainske målmand Bushchan.

Emil Forsberg, som undertegnede i øvrigt i den første svenske kamp ved slutrunden – mod Spanien – fik givet følgende salut: “Forsberg er godt nok falmet helt vildt.” Det ser jo noget unægteligt noget dumt ud, når han nu nærmest er topscorer ved slutrunden, men jeg holder fast ved, han spillede en mindre god kamp mod Spanien, men han har så også taget revanche siden med fire kasser.

Anden halvleg fortsatte med åbent spil i de første 25 minutter, men så var det, som om de to hold besluttede, at det der med omkamp egentlig ikke var så tosset, og så blev der trillet lidt rigeligt rundt med bolden uden rigtigt at være målsøgende i kampens sidste 20 minutter. Dermed endte det med endnu en omkamp – den fjerde af de otte ottendedelsfinaler.

Det blev endnu et drama. Denne gang med et hav af skadede spillere og med et rødt kort til svenskernes Danielson for en forseelse, der så meget, meget grim ud, og derfra sad Ukraine på bolden uden for alvor at skabe noget, mens svenskerne desperat forsøgte at forsvare sig frem til en straffesparkskonkurrence. Flere spillere måtte udgå undervejs med skader. Sverige brugte alle deres seks udskiftninger og havde to gange spillere i græsset med hovedskader, og det så ikke ud til, det var helt forsvarligt, de fortsatte, men omvendt ville det også være træls, hvis de skulle udgå, så svenskerne kunne fortsætte med 9 eller måske 8 spillere.

Da vi gik ind i de sidste fem minutter, begyndte det at ligne mission completed for svenskerne og en straffesparkskonkurrence virkede sandsynlig. Men kort før tid sendte Zinchenko et fremragende indlæg ind mellem de to svenske centrale forsvarsspillere på kanten af det lille felt. Den tidligere FCM- og Sønderjyskespiller, Artem Dovbyk, tilpassede sit løb perfekt og headede Ukraine på 2-1. Sverige forspildte chancen. De var i perioder det klart bedste hold, men de fik ikke sat de afgørende stød ind, og derfor er det nu Ukraine, der kan rejse til Rom og møde England i en kamp, hvor de kun kan overraske positivt. De tabte i gruppen til Østrig og Holland og slog kun slutrundens dårligst rangerede mandskab, Nordmakedonien. De kom videre på yderste mandat, men nu er de altså kvartfinaleklar. Alt kan ske. Fodbold er et forunderligt spil.

Puha, tingene og tiden flyver af sted i sommervarmen. Så jeg har slet ikke været inde de foreløbig 6 ottendedelsfinaler ved EM. Men det kommer her som en kort overflyvning:

Danmark – Wales 4-0
Det lykkedes endelig for Danmark at slå sig videre fra den første knockoutkamp i en EM-slutrunde. Det er ikke sket siden 1992 – og i det hele taget ikke siden 1998 ved VM i Frankrig, hvor det blev til kvartfinalenederlag til Brasilien. Det blev ikke til nederlag mod Wales. Tværtimod. En lidt shaky start, hvor Wales havde et par forsøg, blev lynhurtigt afværget og affejet af landstræner Hjulmand, som ændrede formation, og derfra var waliserne tæt på chanceløse. Velkommen til Kasper Dolberg, der nettede 2 gange. Hurra for Joachim Mæhle, som igen spillede en flot kamp og kronede det med endnu en scoring. Sidste danske mål stod Martin Braithwaite for. Det var Danmark. Det føltes spændende undervejs. Men ærligt talt. Der var klasseforskel. Det var en meget overbevisende dansk indsats. Videre til kvartfinalerne. Det her kan blive stort.

Italien – Østrig 2-1 (efter forlænget spilletid – ordinær 0-0)
DE azurblå blæste gennem gruppespillet med 3 sejre på Stadio Olimpico i Rom, men de klarede ikke skiftet til Wembley i England særlig godt. Østrig var enormt undertippede, men de holdt ved og bød god modstand. Ordinær tid endte efter en langgaber 0-0, men i forlængelsen nettede to af italienernes indskiftede, Chiesa og Pessina, til 2-0-føring, men Østrig slog tilbage med en flot scoring af Kalajdzic, som mødte bolden tidligt og headede ind ved første stolpe utageligt for Donnarumma. Det endte 2-1, og Italien lever endnu, men med semifinale og finale på Wembley, skal italienerne løfte niveauet, for det her var ikke europamester-materiale.

Nederlandene – Tjekkiet 0-2
Oranje begyndte deres slutrunde-comeback efter 7 års fravær med tre sejre hjemme i Amsterdam, men de gjorde det endnu værre end Italien, da de blev forflyttet til Budapest og Puskas Arena. Tjekkerne bed rigtigt fint for sig, og da Mathijs De Ligt kort inde i 2. halvleg tog hånden til hjælp for at afværge en tjekkisk mulighed, fik han marchordre og tidligt bad. Det udnyttede tjekkerne fornemt, og på scoringer af Holes og Schick sikrede de 2-0-føring, og sejren var aldrig for alvor i fare. Skuffende indsats af Nederlandene, men ganske imponerende af solide Tjekkiet.

Belgien – Portugal 1-0
På tarvelige Cartuja i Sevilla så kun godt 11.000 tilskuere to af Europas allerbedste mandskaber udkæmpe en ottendedelsfinale, der blev afgjort på et forrygende spark af den falske Hazard, Thorgan, som et par minutter før pausen bragede bolden i nettet, og så var gameplanen for anden halvleg klar. Ligge dybt og satse på bomstærke Lukaku kunne skabe noget på omstilinger i selskab med de vekslende legekammerater undervejs. Kort inde i anden halvleg måtte De Bruyne udgå skadet, og sidst i kampen udgik også Eden Hazard med noget i baglåret. Må Belgien undvære de to i kvartfinalen, ser det lidt vanskeligere ud for dem. Mens et var også vanskeligt mod Portugal, der mod et dybtstående forsvar fik muligheder og chancer, og Ruben Dias havde et brag af et hovedstød lige på Courtois, mens backen Guerreiro ramte stolpen. Ind ville kuglen ikke, og så endte det 1-0 til Belgien, der altså fik æren af at sende de forsvarende mestre og målmaskinen Ronaldo hjem fra slutrunden.

Kroatien – Spanien 3-5 (efter forlænget spilletid – ordinær 3-3)
Den fjerde og sidste EM-kamp i Parken i denne omgang blev et gevaldigt kalas. Spanien satte sig på spillet fra start og spillede og spillede, men efter 20 minutter forbrød den 18-årige midtbanemand, Pedri, sig mod reglen om at tilbagelægninger skal være uden for målrammen. En aflevering fra midten af banen med god kraft mod målmand Unai Simon lå egentlig præcist nok, men keeperen fik drejet foden så meget, at han ikke stoppede bolden, som fortsatte i mål til 1-0 til Kroatien. Det gav balkan-holdet mod på tilværelsen, og de fik kortvarigt mere boldbesiddelse, men snart var det Spanien igen. 7 minutter før pausen udnyttede Sarabia en retur i feltet og hamrede bolden ind til 1-1. Puha. Holdene gik til pause efter en hæsblæsende 1. halvleg i et feststemt Parken. Spanien havde bedre styr på anden halvleg, og scoringer af Azpilicueta og Ferran Torres bragte dem på 3-1. Scoringen af Torres igen i en bizar situation, hvor det kroatiske forsvar var i gang med at drikke og havde vandflasker på banen, da spillet blev sat i gang, og Torres blev sendt alene ned mod målmand Livakovic og svigtede ikke. Kroatien så ud til at være færdige, udmattede og løbet tør for ideer. Men indskiftede Mislav Orsic reducerede 5 minutter før tid og i overtiden var det så Pasalic, der udlignede til 3-3. Der måtte forlængelse til. Den begyndte med en kæmpechance til Krmaric, da kroaterne red videre på de to sene scoringer, men en formidabel redning af Unai Simon rådede næsten bod på det ufattelige første mål i kampen. Kroaterne faldt mere og mere ned og var tydeligt på randen af udmattelse, og Spanien scorede to gange i de sidste fem minutter er forlængelsens første halvleg. Morata og Oyarzabal stod for målene, og særligt den udskældte Moratas mål var bemærkelsesværdigt. Dani Olmo slog bolden ind fra højre over hovedet på kroaternes Brekalo, der som kant havde den utaknemmelige opgave at agere højre forsvarer, og Morata pillede elegant bolden ned med højre og halvflugtede med venstre bolden i nettaget. Anden halvleg blev en langsom affære med to trætte mandskaber, og spanierne trillede bolden rundt og vandt 5-3 i EMs bedste kamp indtil nu. Wow.

Frankrig – Schweiz 7-8 (efter forlænget og straffe – ordinær 3-3 og forlænget 0-0)
Som om der ikke var drama nok mandag i den tidlige kamp, så stod Frankrig og Schweiz for endnu et drama og en kæmpe overraskelse. Schweiz satte sig overraskende på kampen mod et forvildet, tilbagelænet og usammenhængende fransk mandskab. Haris Seferovic scorede efter 15 minutter til 1-0 på et flot hovedstød, hvor det franske forsvar var helt rundtosset, og i det hele taget spillede Schweiz en forrygende første halvleg, hvor særligt Nico Elvedi i forsvaret pakkede Kylian Mbappé helt ind. 10 minutter efter pausen lavede Frankrigs højre back, Pavard, et klodset straffespark på Zuber, og så kunne Ricardo Rodriguez øge føringen. Men det gjorde han ikke. Lloris i det franske mål reddede, og fire minutter senere havde Frankrig så scoret to gange i den anden ende via Benzema gange 2. Av for en Bet for Schweiz, der så ud til at være totalt i kontrol, og nu blev rullet rundt i verdensmestrenes fodboldmaskine. Og det blev værre. Et kvarter før tid drejede Pogba fornemt bolden op i målhjørnet til 3-1, og så gik mange nok i seng i forvisning om, at den kamp var afgjort. Det var en fejl. Schweiz fandt utroligt nok ekstra kræfter frem. Seferovic scorede endnu engang, og den indskiftede veteran Gavranovic udlignede i kampens sidste minut til 3-3. Utroligt! Forlængelsen endte 3-3, og så måtte der straffespark til. Eneste afbrænder – i øvrigt i en række meget flotte spark – kom fra verdensstjernen Kylian Mbappé, som bare har haft en skidt slutrunde, og dermed vandt Schweiz kampen 8-7 og er videre til kvartfinalen. De forsvarende europamestre Portugal og de forsvarende verdensmestre Frankrig sendt ud af EM. Spændingen stiger!

Kvartfinalerne indtil videre ser ud som følger
2.7 18.00 Schweiz – Spanien
2.7 18:00 Belgien – Italien
3.7 18:00 Tjekkiet – Danmark
3.7 21:00 England – Sverige/Ukraine

I aften spilles den sidste ottendedelsfinale, hvor Sverige og Ukraine spiller om en kvartfinalekamp mod England.

Årh, jeg skal love for, der er sket ting og sager siden 23. juni. Og jeg vil gerne fortælle om det hele. Så det gør jeg. Sådan lidt løbende. Ingen skal jo bombarderes med indlæg. Trods alt. Men altså; i morgen opdaterer jeg de foreløbig 6 af 8 ottendedelsfinaler – det er jeg sikker på, mange af jer sidder og venter på 🙂

Så har jeg en historie om en lang tur fra Øster Hurup til Odense, der blev til en virkelig, virkelig langtrukken dag med flere timelange uventede ventepauser. Det fortjener sin egen historie.

Jeg har fået mit første vaccinestik. “Hvad? Er det ikke sent, når man tager din høje alder i betragtning?” Jo, men fordi jeg testede positiv i slutningen af maj, blev mine vacciner ifølge Helle fra Smitteopsporingen udsat med cirka en måned. Så jeg var af sted for første gang søndag.

Og søndag var min far endnu engang trukket i arbejdstøjet og hjalp med at flytte de efterhånden trods alt ganske få ting, jeg har til min nye lejlighed. Dén og dét vil jeg også gerne fortælle om. Så I kan nok fornemme, der er virkelig spændende sager under opsejling i de kommende dage.

Samtidig med alle de mange oplevelser er jeg også i gang med at søge en masse job, og det er som altid en blandet pose bolsjer. Og det tager tid og energi – og på bagkant af vaccinen må jeg sige, at det ikke er helt smertefrit. Influenzasymptomer og selvfølgelig en øm arm og meget stor træthed hele dagen i dag. Måske også fordi jeg flyttede i går. Det kan være en blanding. Som det jo så ofte er. Et mix af flere forskellige ting. Sådan er livet jo så kompliceret.

Gruppe E og F er blevet færdige i dag, og vi har nu rede på, hvordan ottendedelsfinalerne ser ud.

I gruppe E holdt Sverige fast i 1. pladsen i en kamp mod Polen, hvor de i den første time havde fuldstændig styr på tingene, men så lukkede de Polen og målmaskinen Lewandowski ind i kampen, og før de fik sagt Systembolaget, havde polakkerne udlignet. Polen skulle bruge en sejr for at gå videre, så de pressede fortsat på, men i kampens overtid scorede Sveriges Victor Claesson til 3-2, og dermed endte svenskerne øverst i gruppen.

Det havde de ikke gjort, hvis de måtte nøjes med uafgjort, for så ville Spanien have overhalet dem på målscore. Ja, på målscore. Det spanske hold, der indledte med to kampe med resultaterne 0-0 og 1-1 fik mod Slovakiet gang i målene og endte med at høste en 5-0-sejr – og de brændte endda for anden kamp i træk et straffespark. Dermed snuppede Spanien puljens 2. plads, mens Slovakiet på 3. pladsen er for ringe til at ende blandt de fire bedste 3’ere. Polen ender sidste i puljen.

I gruppe F lå Frankrig i pole position forud for sidste runde med 4 point, mens Portugal og Tyskland fulgte efter med hver 3 point. Ungarn havde et enkelt point, så der var faktisk muligheder for alle fire mandskaber før sidste spilledag.

Og det eneste, der var sikkert, var, at Frankrig ville være blandt de hold, der gik videre fra puljen. Undervejs i løbet af de to kampe nåede både Portugal, Ungarn og Tyskland at være på 2. pladsen, og de nåede også alle 3 at ligge sidst. Men til slut endte begge opgør 2-2, og så gik det helt som forventet med Frankrig på 1. pladsen, Tyskland på 2. pladsen og Portugal som nummer 3. Ungarn røg ud med 2 point, men de gjorde en meget bedre figur end forventet. Og så rakte det alligevel ikke til andet end en sidsteplads. Nu kommer knockoutkampene, og programmet for dem – det begynder på lørdag med danskernes kamp – ser ud som følger:

Ottendedelsfinalerne ser ud som følger
Lørdag 26/6 18:00 Wales – Danmark (Amsterdam)
21:00 Italien – Østrig (London)
Søndag 27/6 18:00 Nederlandene – Tjekkiet (Budapest)
21:00 Belgien – Portugal (Sevilla)
Mandag 28/6 18:00 Kroatien – Spanien (København)
21:00 Frankrig – Schweiz (Bukarest)
Tirsdag 29/6 18:00 England – Tyskland (London)
21:00 Sverige – Ukraine (Glasgow)

Storkamp på Wembley mellem England og Tyskland, og der er også potentiale i opgøret mellem Belgien – Portugal. Frankrig og Italien er store favoritter mod henholdsvis Schweiz og Østrig, mens de sidste fire opgør vel er nogenlunde lige. Det bliver spændende.

Jeg læste et fint indlæg på platformen Medium, om Keanu Reeves, der er ganske kendt for at være en sky og introvert offentlig personlighed. Så i indlægget havde forfatteren gjort sig den ulejlighed at se og læse en masse interviews med Keanu Reeves og uddrage nogle pointer. En af dem kom af følgende citat:

“I’m at that stage in life where I stay out of discussions. Even if you say 1+1=5, you’re right — have fun.”

Keanu Reeves

Det minder jo om klassikeren med to personer i samtale:

– Jeg diskuterer ikke med folk på nettet. Ligegyldigt, hvor idiotiske ting, de siger, siger jeg bare, at de har ret.
– Det er jo fuldstændig latterligt, hvordan skal de nogensinde finde ud af, hvor idiotiske de er?
– Du har ret.

Jeg kan blive fuldstændig balstyrisk, når nogen taler om pyt-knapper. Verden mangler ikke pyt-knapper. Verden skal tage sig sammen. Svindlere skal mærke en konsekvens. En rigtig konsekvens. Kan man ikke lade være at pille ved andre mennesker, skal man mærke en konsekvens osv osv. Men der er egentlig ikke mange, der reagerer med, hvad jeg finder passende proportionalitet. Så måske skal jeg alligevel have fundet noget overbærenhed frem – Keanu-style.

En af de ting, jeg er ret skrap til, er at tale. Af karsken bælg. Tænke mens jeg taler og på den måde ikke give rum til afbrydelser. Det er jeg ret god til. Og som en af mine elever, da jeg var på efterskolen så fint sagde efter en time: “Jeg tror faktisk ikke, du er ret klog. Du er bare god til at formulere dig”. Kvikt. Det har hun formentlig ret i. Og det har ført til, at jeg i meget højere grad forsøger – ingen er perfekt, så indtil videre forsøger jeg, og man bliver bedre til det, man træner – at lytte, stille spørgsmål og forstå, hvorfor mennesker mener, siger og gør, som de gør.

I går var jeg med i en lille fokusgruppe om organdonation, og jeg fortalte om min holdning til det – de må tage alt, de kan bruge – og så sagde jeg, at jeg håbede, jeg kunne sige det så åbent som muligt, for det var ment nysgerrigt, men jeg var meget spændt på at høre argumenter fra mennesker, der godt vil donere enkelte organer men for eksempel ikke vil have, nogen piller ved deres hornhinder/øjne. Dét undrer mig, og det fik jeg faktisk en forklaring på. Ikke at jeg er omvendt og enig, men det var en forklaring. Så banalt det end kan lyde, kan det godt betale sig for mig at lytte. Bare en gang imellem. Som et forsøg.

Det har ikke været en fest at være engelsk fan indtil videre. 3 hjemmekampe i gruppespillet på Wembley har givet 2 sejre på hver 1-0 og en uafgjort nulløsning mod Skotland. England var af mange regnet for forhåndsfavoritter, men de har absolut ikke imponeret. Omvendt er de jo nu i ottendedelsfinalerne, og de fortsætter hjemme på Wembley, men det kan blive mod meget stærk modstand, for de møder nummer 2 fra dødens pulje F – aktuelt Tyskland.

England sluttede med 1-0-sejr over Tjekkiet, og derfor kravler de forbi tjekkerne og snupper 1. pladsen i puljen. Allerede i kampens 2. minut havde Raheem Sterling et forsøg på stolpen, og efter bare 12 minutter bragte han England på 1-0. Derfra gik det ned af bakke, og i anden halvleg blev det en halvkedelig affære uden nerve og intensitet. Tjekkerne slutter som nummer 3 i puljen med fire point, og deres score er så fin, at de allerede er sikre på at ende blandt de fire bedste 3’ere.

I den anden kamp i gruppen havde Skotland fordel af hjemmebane på Hampden Park mod Kroatien. Men det var kroaterne, der havde aftenens længste kilt på, og de vandt opgøret 3-1, hvilket betød, at de på en målscore ét mål bedre end tjekkerne snuppede den andenplads, alle havde regnet med, de ville snuppe, men som det altså blev en hel del mere knebent med. Men det står jo ingen steder. Viceverdensmestrene er nu i knockoutrunden, hvor de møder nummer 2 fra gruppe E – det er aktuelt Spanien, men alle fire hold i puljen er i spil, så det kan også blive enten Sverige, Polen eller Slovakiet.

Slutstilling gruppe D
1 England 2-1-0 2:0 7p
2 Kroatien 1-1-1 4:3 4p
3 Tjekkiet 1-1-1 3:2 4p
4 Skotland 0-1-2 1:5 1p

Danmark endte som nummer 2 i pulje B. Efter en vanvidskamp mod Finland, hvor Christian Eriksen kollapsede, og tårerne væltede ud. Med følelserne uden på tøjet spillede danskerne færdige og tabte. Siden var en enorm energi-udladning mod Belgien næsten nok til at banke verdens bedste fodboldhold, men det endte med nederlag nummer to, og så havde Danmark ryggen mod muren, da de her til aften mødte Rusland i Parken i København.

Danmark var tvunget til at vinde. For bare at holde liv i håbet om måske at snige sig med videre som en af de fire bedste 3’ere – eller måske med sejr over Rusland og hjælp fra Belgien, der sideløbende spillede mod Finland, at erobre gruppens andenplads. Det virkede dog alligevel en kende optimistisk.

Danmark åbnede kampen lige så tøvende som den første kamp mod Finland. Russerne havde de bedste muligheder i kampens første 40 minutter, men så plantede Mikkel Damsgaard indersiden til bolden og bragede den op i trekanten hos den urutinerede russiske keeper Safonov til 1-0. Danmark gik til pause med fornyet optimisme, selv om Finland stadig holdt fast i 0-0 mod Belgien. Gruppestillingen ved pausen så sådan her ud:
1 Belgien 5:1 7p
2 Finland 1:1 4p
3 Danmark 2:3 3p
4 Rusland 1:4 3p

Det betød blandt andet, at Rusland var tvunget til at forcere i anden halvleg. De skulle bruge en udligning, og hvis de fik sådan én, ville de snuppe gruppens andenplads. Så de kom med fornyet mod ud til anden halvleg og pressede danskerne tilbage. Men et kvarter inde i anden halvleg lavede russernes Zobnin så en kæmpe bøf og lagde bolden tilbage mod eget mål uden at have øje for, at Yussuf Poulsen luskede rundt, og Yussuf nappede bolden for næsen af Safonov og bragte Danmark på 2-0. Humøret steg en anelse, og et par minutter senere steg jubelen så i Parken, da meldingen fra Sankt Petersborg lød, at Belgien havde bragt sig foran. Dermed var Danmark på puljens andenplads.

Men bare fem minutter senere fik Rusland et lidt tyndt straffespark, og samtidig kom meldingen, at det belgiske mål var annulleret. Dzyuba scorede på straffesparket, og dermed manglede russerne bare endnu et mål, så ville de generobre andenpladsen og sende Danmark ned på gruppens sidsteplads. Alt var igen i spil. Og nerverne sad uden på tøjet.

Men Danmark rejste sig fremragende, og da der manglede et kvarter kom endnu en melding fra Sankt Petersborg, at Belgien var foran. Igen. Turde man tro på det? Eller ville det glade budskab forsvinde ud af hænderne på danskerne igen? Det rød-hvide mandskab gjorde det eneste rigtige og øgede trykket og på bare tre minutter fra 79. – 82. minut nettede Danmark yderligere to gange og førte dermed 4-1. Det belgiske 1-0-mål stod stadig, og med knap 10 minutter tilbage i Sankt Petersborg scorede Romelu Lukaku symbolsk til 2-0. Den store angriber, som er holdkammerat med Christian Eriksen i Inter, har vist stort hjerte og megen empati med det danske mandskab og hans ven, Christian. Så det var fint, at det var Lukaku, der scorede til 2-0. Og dermed sikrede danskerne sig puljens andenplads og en billet til ottendedelsfinalerne i Amsterdam mod Wales. Det er ikke nogen ringe modstander.

Slutstillingen i gruppe B endte med:
1 Belgien 3-0-0 7:1 9p
2 Danmark 1-1-1 5:4 4p
3 Rusland 1-0-2 2:7 3p
4 Finland 1-0-2 1:3 3p

Finnerne slutter sidst ved deres første slutrunde, men det er kun på grund af indbyrdes opgør mod russerne, og Finland har stor ære af deres deltagelse. De har ikke niveauet til at byde op til totalfodbold, men de kæmpede med alt, hvad de havde af sauna, sisu og mange søer. Tak for indsatsen.

Gruppe Cs afslutning så på forhånd gabende kedsommelig ud. Nordmakedonien var færdige med nul point efter de første to kampe. Nederlandene havde vundet puljen med to sejre. Og Ukraine og Østrig med hver en sejr og et nederlag kunne med uafgjort mod hinanden spille begge hold på fire point og dermed ganske sandsynligt i ottendedelsfinalerne.

Først og fremmest; Nederlandene vandt overbevisende med 3-0 på scoringer af Depay og 2x Wijnaldum. De stillede i tæt på stærkeste og sluttede dermed puljen med maksimumpoint. Nordmakedonien var på forhånd som lavest rangerende deltager regnet for slutrundens ringeste hold. Og det var de vel også. Scoringer mod både Ukraine og Østrig er vel en lille succes for Nordmakedonien og mod Nederlandene mødte de så et hold fra øverste hylde, og det var for meget for dem. Farvel og tak til Nordmakedonien – we’ll meet again.

Østrig var til gengæld ikke det fjerneste interesserede i at lave et nyt ‘1982’, hvor de enedes med Vesttyskland om en “Nichtsangriffspakt”, da de mødte hinanden i sidste kamp i gruppen. Sejr til Tyskland på et eller to mål, ville sende begge hold videre på bekostning af Algeriet, der spillede deres sidste gruppekamp dagen i forvejen. Hovedstødsmonsteret Horst Hrubesch headede 1-0-målet ind i kampens 10. minut, og derfra spadserede de to hold fredeligt rundt i 80 minutter, og så var begge mandskaber videre.

Det havde østrigerne lovet ikke ville gentage sig, men altså … hvorfor skulle det egentlig ikke det? Det gjorde det i hvert fald ikke, for Østrig spillede en flot kamp og angreb, angreb og angreb. I kampens 20. minut fik Christoph Baumgartner kastet sig frem til en bold i feltet og stødte med bunden af sin støvle bolden i nettet bag den ukrainske keeper Buschchan. Og det overrumplede tydeligvis ukrainerne.

Resten af første halvleg brugte de på at finde fodfæste, men et evigt arbejdende Østrig tillod aldrig rigtig Ukraine at komme tilbage i kampen. Anden halvleg var meget samme billede, og selv om ukrainerne forsøgte, blev det ikke til andet end forsøgene, og så kunne Østrig med 1-0 sikre en plads i ottendedelsfinalerne, hvor de skal til London og Wembley og møde Italien. Ikke nogen let opgave. Hollands ottendedelsfinale bliver spillet i Budapest, hvor de møder en 3’er fra enten gruppe D, E eller F.

Gruppe A blev spillet færdig mandag aften, og Italien vandt også deres tredje kamp i turneringen og endnu engang uden at lukke mål ind. Det blev til 1-0-sejr over Wales, og selv om waliserne vil ærgre sig over et rødt kort undervejs, er de sikkert godt tilfredse med, at de fastholder gruppens 2. plads.

Jeg lavede klokken 17.49 – altså før kampstart – mit bud på puljens slutstilling, og det var ikke helt skævt:

Og den reelle slutstilling blev:

1 Italien 3-0-0 7:0 9p
2 Wales 1-1-1 3:2 4p
3 Schweiz 1-1-1 4:5 4p
4 Tyrkiet 0-0-3 1:8 0p

Så jeg havde 3-1 til Schweiz lige på kornet, men jeg havde forventet, at Italien ville vinde 2-0 over Wales. Nå, men det betyder altså, at Italien og Wales er videre til ottendedelsfinalerne, mens Schweiz trods negativ målscore kan være optimister om videre deltagelse, da de nåede op på 4 point.

Hurra for endnu en stærk italiensk indsats. Italien møder i ottendedelsfinalerne nummer 2 fra gruppe C på Wembley i London, og det ser ud til at blive Ukraine, men ukrainerne skal undgå nederlag i deres sidste kamp, som er en direkte kamp om 2. pladsen mod Østrig.

Wales skal møde nummer 2 fra gruppe B, Danmarks gruppe, og det håber vi jo stadig kan ende med at blive Danmark, men lige nu ligger det altså til Rusland. Nu ser vi. Kampen skal i hvert fald spilles i Amsterdam.

Schweiz kan nu håbe de kommende dage på, at de fire point er nok til at komme videre, og Tyrkiet, som sluttede sidst i gruppen, kan rejse hjem for at skamme sig over en elendig slutrunde.