Jeg ved ikke, hvad jeg havde forventet. Et fyldt stadion. En elektrisk stemning. Spillere med tårer i øjnene og sammenbidte tænder under det ene minuts klapsalve. Det virkede så … professionelt. Afstemt. Fokuseret. Og det var først, da kampen var i gang, at det gik op for mig, at lige præcis dét var helt i Richards ånd. Han var blevet hædret med et minuts klappen, og nu gjaldt det de tre point. Og det var en fin indsats af OB. Som altså kulminerede med et sejrsmål i kampens overtid. Synd for FC Midtjylland. Men dejligt for OB. For Richard Møller. Og for Ari Skulason, der må siges at være en spiller lige efter Richards hjerte: Med vilje, indstilling og villig til at dø med støvlerne på.
2-1 over Superligaens tophold i forårspremieren er ikke noget at vrænge på næsen over. Bevares, spillet kunne have været mere flydende, og gæsterne sad i store dele af kampen på det meste af spillet, men det var nu altså også rækkens duks, der var på besøg. Mod et fynsk mandskab, der virkede modnet på mange måder. Efterårets noget urytmiske indsatser var afløst af determineret indsats og en stigende orden i geledderne. Jeg var imponeret.
Toppel i målet tog fint fra, Kasper Larsen knoklede med vanlig iver, Espen Ruud viste finere takter end længe set, mens jeg sender stor kredit Troels Bechs vej for at have fået en form for brugbar venstre back ud af Diarra. Han virker mere og mere solid på pladsen, men det må altså være i mangel af bedre, for – og han er vel delvist undskyldt – en højrebenet venstreback kommer bare ikke helt så meget over kanten som en venstrebenet. På midten fyldte Skulason ret godt defensivt, mens Spelmann virkede i overdådigt spillehumør og havde flere offensive løb og et par ærefulde afslutninger.
Falk og Busuladzic arbejdede mere end de brillerede, men det gjorde de så også, og selv om jeg synes, vores nye ven fra Vejle er svær at – og det er vel heller ikke helt retfærdigt – vurdere på én kamp, så tog jeg mig selv i to gange at tro, at han var Falk. Der er noget med måden at løbe på. Det kan gå hen at blive et rigtig fint indkøb.
I front var Bodul meldt ud i fin form, men jeg var faktisk mere imponeret af Skoubo. Han har ikke meget fart tilbage, men han virkede skarpere end længe set, og jeg synes, jeg så ham overspurte en forsvarsspiller i en direkte duel. Indsatsen har der aldrig været en finger at sætte på. Skoubo arbejder benhårdt for holdet, og målnæsen er intakt, så han dukker op de rigtige steder mange gange.
Jeg er væsentligt mere optimist nu end før kampen – måske også let at sige med tre point i posen, men det var nu en fornem start på foråret. Med et sejrsmål af en ivrig, hårdtarbejdende islandsk midtbanemand i overtiden. Mere Richard Møller’sk afslutning på sådan en kamp er svær at forestille sig. Godt gået striber.